Om healing

Når der heales kan blokeringer blive opløst ved at der tilføres energi. Energien heler fysisk eller mentalt. Der kan blive skabt nye tankestrukturer, mere klarhed, ro og balance, blot for at nævne nogle mulige udfald.

Hvad er healing

Healing er, at hjælpe et menneske fri af dennes indre konflikter, fysiske smerter eller mentale forhold, og dermed gøre det nemmere, at komme i kontakt med egne kvaliteter og egen sande identitet.

Mange anser healing som det rene “hokus pokus” eller mystik. I England er det dog meget almindeligt, at der er tilknyttet en healer ved hospitalerne, som patienterne kan få kontakt med, hvis de ønsker det. En engelsk læge har udtalt, at alle skulle have lov til at få en healing efter en operation. Og heldigvis er Healing og andre alternative behandlingsformer ved at blive mere og mere anerkendt, også i Danmark. Jeg håber, at udviklingen fortsætter.

Den healing, som jeg kan tilbyde er, et udtrykt ønske om at hjælpe et andet menneske – ud fra mit hjerte til klientens allerbedste. Der er mange former for healing på markedet.  Jeg tilbyder:

Intuitiv Healing (healing der finder vej til det sted/de steder der har brug for at blive healet enten via mine hænder eller ved fjernhealing – hvor jeg samarbejder med Den nye tids Energi/Healing, som er meget kraftfuld). Gives som fjernhealing eller ved fremmøde – lige effektfuldt!

Det er også muligt at bestille en Light-udgave af Den nye tids Healing. Denne healing kan gives til dig selv eller til en person du har kær, som har behov for en healing. Healingen gives som fjernhealing med eller uden tilsagn for den, der skal heales (helt OK i Den nye Tid).

Vi har alle oplevet både positive og negative ting i vores barndom og liv. Fragmenter af de negative oplevelser kan sætte sig til blokeringer i vores videre færd – disse kan heales, når tid er! Selv de negative oplevelser kan imidlertid med fordel opfattes, som en del af vores vej, der giver os indsigt, erfaring og robusthed. Også oplevelser i tidligere liv eller i slægten kan have indflydelse på vores nuværende liv – også de kan heales eller bearbejdes via HEALING eller SJÆLELÆSNING.

Hvad sker der egentlig ved en healing?

Ja, det er svært at sætte ord på – men et er sikkert, noget sker der! Healeren påkalder en Universel energi – REN & LYS – som finder vej til ubalancerede/blokerede steder hos klienten. Energien løsner og renser i de ubalancerede/blokerede steder.  Måske sker der store forandringer første gang, måske først efterfølgende gange! Det kan være som at skrælle et løg – lag for lag! Måske er løget skrællet tilstrækkeligt allerede første gang, for nu!

Hvad sker der så? Som disse klientberetninger fortæller, så kan der ske rigtig meget forskelligt. Nogen mærker meget under en healing, andre stort set ingenting. Jeg kan måske sige det så enkelt: “Der sker det, der skal ske – og alt er som det skal være”!

Healing forudsætter ingenting, kun at du er åben og villig til at modtage! Det der sker under en healing er en meget individuel oplevelse fra person til person, og fra gang til gang. Det eneste der er vigtigt er, at både klienten og healeren slapper af og er neutrale. Energien finder selv derhen, hvor der er mest brug for den i healingsøjeblikket.